Visi vertimai

Jeg elsker snefald.
Det giver mig sådan en ro.

Usikkerhed.
Hvem har ikke følt det?
Det er kun de usikre,
der altid er sikre.

Fordøm ikke.
Vi gør alle vort bedste.

Nord,syd,
øst, vest.
Verden er malet i mange farver.
Det er dét,
der gør den så spændende.

Jeg vovede ikke.
Men så kiggede jeg på dig.
og så, at du vovede.
Så vovede jeg også.

Følg ikke efter andre.
Din vej er bedre.

Jeg vil ikke længere
stå på kajen
og vente på livet.
Jeg vil leve det.

Nogle gange forstår jeg ikke mig selv.
Jeg vil være kendt af alle.
Og alligevel vil jeg være anonym.

Sol dig ikke i andres glans.
Sol dig i din egen.

Det er så skønt med principper.
Så behøver man jo ikke tænke selv.

Selv om man ikke kan frelse verden,
kan man gøre en lille indsats for den.

Send ondskaben dertil,
hvor den kommer fra,
og kom aldrig tilbage med den igen.

I projektørens lys
har vi alle vore svagheder.
Jeg tror, jeg slukker den.

Tag beslutningen.
Nu!

Hvorfor
ser jeg mig ikke bedre for?
Så behøver jeg jo ikke
sige undskyld hele tiden.